Værdigrundlag

Forord

Formål

Et stærkt fundament

Når du tager 10. klasse på Skyum Idrætsefterskole, er det vigtigt for os, at du udvikler dig. At vi sætter rammerne for et stærkt fællesskab, for dannelse – hvor vi udvider din horisont og mødes i dialogen og nysgerrigheden på hinanden som mennesker. “Forvent at I får et andet ungt menneske hjem til juni”. Sådan siger vi til opstartsdagen i august – og det er vores klare ambition, at du som elev, får fyldt rygsækken godt op til din videre færd i livet.

De 3 læringsperspektiver

De 4 læringsplatforme

Idræt

Idrætten er central. Vi er en idrætsefterskole, som tilbyder 5 forskellige profilfag, gymnastik og sportslige valgfag. Vi har ambitioner om at dygtiggøre dig og øge din motivation og glæde ved netop din sport.
Samtidig vægter vi både det elitære og bredden. Skyum er for alle – så længe du vil bidrage og gøre dit bedste.

Uddannelse

Uddannelse er vigtig og det er den også på Skyum. Vi ønsker at skabe rammerne for et udviklende læringsmiljø og hele tiden skubbe til den boglige undervisning. Fra skoleåret 23/24 bliver den boglige undervisninger eksempelvis mere projektorienteret – for dem som ønsker det.

Oplevelser

Et efterskoleår er spækket med oplevelser. Både de store udlandsture og de små hverdagsoplevelser på skolen og i nærmiljøet. De oplevelser er med til at udvikle og udfordre individet. Oplevelserne på efterskolen er man fælles om, og derfor handler det igen meget om at give noget af sig selv – og dermed få en masse tilbage.

Dannelse

Et efterskoleår på Skyum er indbegrebet af ordet dannelse. At skulle følge en hverdag med over 185 andre unge, samlinger, undervisning, sport, kulturmøder, foredrag, fortællinger, modgang, medgang, oplevelser og vi kunne blive ved. Alt dette er med til at skabe dannelse for det unge menneske.
Derfor er et efterskoleår så intenst og så udviklende, at man faktisk slet ikke kan undvære et år på efterskole!