Skyum – et år på efterskole i Jylland med store og små oplevelser!

Fællesskab og udvikling

Fælles for alt vi laver sammen på Skyum efterskole i Jylland, er at vi forsøger at flytte den enkelte og giver gode oplevelser til eleverne, så de både kan se tilbage på et fantastisk efterskoleophold, men også har fået puttet en masse i rygsækken, til deres videre færd i livet.
Fællesskabet er centrum i de oplevelser vi får som skole. Om det er de mindre aftenaktiviteter, sjove weekender, opvisninger, udlandsture, events og meget mere, så styrker det bånd og relationer mellem eleverne. Alt dette giver den enkelte mere tryghed, mod og social udvikling.

Nogle af de oplevelser du kan se frem til på et år på efterskole i Jylland er:

  • Udlandstur til Tjekkiet
    • I starten af året tager vi med bus til Tjekkiet, for rigtig at blive rystet sammen og udfordrer sig selv og hinanden. Adventure-park med rapelling, bobslæder, mountainbike, giant-swing og meget mere.
  • Udlandstur til Hemsedal, Norge
    • I januar tager vi det varme tøj på og begiver os mod nord og Hemsedal. Her venter dage på ski, hvor vi har egne guider med og eleverne bliver kastet ud i nye spændende udfordringer.
  • Blå tur
    • Årets første tur er altid blå tur. Her tager vi på vandring i Nationalpark Thy i vores k-grupper, så man får tid sammen med sin nye “familie”. Turen er en “overlevelsestur”, hvor vi laver mad over bål, sover under åben himmel og går med fuld oppakning.
  • Events i løbet af året
    • Gennem opholdet hos os laver vi forskellige arrangementer og events. Vi har kulturmøder hvor vi får folk udefra ind i huset. Folk som Dennis Ritter, Christian Fuhlendorff, Vlado og mange flere. Der arrangeres også mud-race, adventurerace og andre udfordringer i løbet af året.
  • Gymnastikopvisning
    • Foråret er spækket med gymnastikopvisninger, som skal fremvises efter hårdt arbejde i efteråret og især januar-februar måned. Vi plejer at have over 20 opvisninger, og her kommer man både ud i de helt små haller og steder som Gigantium i Aalborg.
  • Drenge/pigeweekend
    • En weekend hvor kun drengene er på skolen, og en hvor pigerne kun er her. Det plejer at være rigtig sjovt og giver nogle sjove oplevelser.
  • Højtider
    • Rundt om højtiderne hygges der ekstra meget. Særligt julen på Skyum har gode traditioner med juleklip, oppyntning og overdådig julemiddag.
  • Galla
    • Den sidste uge af skoleåret afholder vi galla. Smukke kjoler og tjekkede jakkesæt, lancier, gallamiddag og taler. Fantastisk afslutning på året!
  • Ugentlige aktiviteter
    • Der er ikke to uger der er ens på Skyum, og i løbet af ugen kan der både ske ændringer i skema og laves sjove aftenaktiviteter.
  • Weekender
    • Nogle weekender er alle elever på skolen, andre gange er vi 20. Derfor giver alle weekender nye muligheder for sjove indslag. Ofte en masse skøre konkurrencer, shows og masser af hygge 🙂

Og meget meget mere – som vi gerne vil holde lidt hemmeligt 😉