Trænerlederuddannelse

En grundsten!

Da skolen blev grundlagt i 1980, var det med afsæt i, at de unge mennesker skulle tilbage ud i deres foreninger, og være trænere/ledere/frivillige. Derfor har TLU (trænerlederuddannelsen), været en vigtig del af året på Skyum Idrætsefterskole. Eleverne har to forløb henover skoleåret, hvor fokus ligger på dét at være trænerleder.

Ansvar og udvikling!

At stå med et ansvar over for en gruppe af børn/unge, er med til at modne og udvikle et menneske. Vores elever får lov til at planlægge og udføre træningspas/lege/begivenheder, som skal lære dem om ansvar, mod og det at stille sig op foran andre og fortælle.

Idrætsdage!

Skyum afholder i løbet af året idrætsdage på skolen, hvor vi inviterer lokale skoler ind. Her står den på leg og profilfag. En dag som eleverne skal planlægge og udføre. Vi har også elever ude på andre skoler, hvor de selv skal stå med forberedelserne og udførslen er måske flere timers motion og undervisning.