Skyum udvider!
Nye faciliteter til over 180 idrætsglade elever!
P+P arkitekter er totalrådgiver på udvidelsen af Skyum Idrætsefterskole, som består af etablering af en ny hal, SKYUM ARENA med ny foyer og ankomstareal og ikke mindst nye læringsrum og -miljøer; SKYUM FORUM.
I hallen skal der være plads til intet mindre end 450 siddende gæster – ideelt til fx håndboldkamp eller gymnastikopvisninger. Det nye ankomstareal skal, udover at byde gæster og elever velkommen, binde de eksisterende fordelingsarealer, LOOPET sammen med SKYUM ARENA og SKYUM FORUM.
De nye læringsrum i SKYUM FORUM skal skabe dynamiske, moderne undervisningsmiljøer, som giver mulighed for både fordybelse og samarbejde i små og store fællesskaber.
Fokus i projektet er at skabe tidssvarende, inspirerende rammer for eleverne. Naturfarver, træ, taktile overflader og masser af dagslys skal spejle efterskolens naturskønne omgivelser.
Projektet bliver løst i samarbejde med Brix & Kamp A/S.
Byggeriet vil starte medio oktober 2024 og forventes at stå helt færdigt foråret 2026
Vi ses på Skyum!