Spring på Skyum er for dig, der ønsker mere end blot at springe – vi søger elever, der brænder for gymnastikken og vil yde deres bedste. Hos os er træningens kvalitet og gymnasternes engagement i højsædet, og vi forventer, at du møder op med vilje til at udvikle dig. Vores mål er at løfte dig teknisk, fysisk og mentalt, så du vokser både som gymnast og menneske.
Om spring på Skyum
Det er vigtigt for os at få opbygget et stærkt sammenhold, så vi føler os trygge i hinandens selskab til både at sejre og fejle – at kunne grine med hinanden.
Vi tror på, at tryghed skaber fundament for udvikling og læring.
Der er tid til at gå ned på individuelt niveau og arbejde med de ressourcer og begrænsninger den enkelte måtte have, så der bliver differentieret undervisning trods holdformatet.
Vi forventer derfor fra dig:
- Du skal være i god form og være indstillet på 3-4 træningspas i ugen
- Du interesserer dig for spring og ønsker at udvikle dig
- Du kan bidrage positivt til fællesskabet
Udvikling og energi
Udvikling er et vigtigt ord på Skyum – også i springcenteret. Her kigger vi særligt på fysisk, mental og springteknisk udvikling.
Fokus på den nærmeste udviklingszone og vejen dertil, så vi både får teknik, fysik og psyke med som en samlet pakke.
På vores linjefag tror vi på, at vi er med til at skabe vores egen energi – og uanset om den er langt nede eller helt oppe at ringe, så er det vigtigt at vi arbejder med at få energi i træningerne, så de bliver fede, relevante og sjove – og her tror vi på, at energi er en af de vigtigste faktorer, for at få det hele til at gå op i en højere enhed.
Mød vores
springtrænere
Karsten Kattenhøj
Ansat siden 2017
Spring
Fællesgymnastik
Valgfag
Kontaktlærer
Martin Landbo Ryltoft
Ansat siden 2023
Spring
Fællesgymnastik
Valgfag
Kontaktlærer
OFTE
STILLEDE
SPØRGSMÅL
Skal man have erfaring med spring for at være på springlinjen?
Nej, det behøver du ikke. Vi har plads til både nye og øvede springere – det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle dig.
Deltager alle i opvisninger og konkurrencer?
Ja, alle springere får mulighed for at være med til både opvisninger og konkurrencer.
Træner drenge og piger sammen?
Ja, hos os træner drenge og piger sammen, og vi lægger vægt på et godt fællesskab.
Skal man være i god form for at være på springlinjen?
Generelt for at gå på Skyum, bør man starte året i god form. Ellers vil man mærke, at det kan være svært at følge med når vi har så meget idræt. I spring er det derfor heller ikke en ulempe at være i god form.
Kan man både gå på springlinjen og træne i sin egen gymnastikforening?
Ja, det kan du godt. Vi støtter op om, at du bevarer kontakten med din klub, mens du er elev på Skyum.
