Skip to main content

Dans

Dans på Skyum er for dig, der ønsker at udtrykke dig gennem bevægelse og blive en del af et stærkt fællesskab. Vi søger elever, der brænder for dansen og er åbne for at udvikle sig både teknisk og personligt. Hos os vægtes træningens kvalitet og dansernes engagement højt, og vi forventer, at du møder op med lyst til at lære og samarbejde. Vores mål er at styrke dig teknisk, fysisk og kunstnerisk, så du vokser som danser og menneske.

Mere om linjen
Om dans på Skyum

Dans på Skyum er for dig, der ønsker at udvikle dig både individuelt og som en del af et fællesskab. Vores undervisning spænder fra personlig, individuel træning til øvelser i større og mindre grupper, hvor vi fordyber os i forskellige dansestilarter og teknikker. Vi arbejder med udgangspunkt i Skyums værdier og fokuserer på at give danserne redskaber til at forbedre deres bevægelse, timing og smidighed.

Vores træningspas er varierede, og grupperne er fleksible. Vi differentierer ofte niveauet, så vi bedre kan støtte den enkelte danser og tilpasse øvelserne efter deres individuelle niveau. Uanset om du er nybegynder eller erfaren, vil du opleve en naturlig udvikling gennem vores fokus på styrke, kropskontrol og smidighed.

Bliv elev
Skyum logo

Konkurrencer & fællesskab

Vi lægger stor vægt på, at danserne engagerer sig helhjertet i både dansen og hinanden – på og uden for dansegulvet. Hos os er dans ikke kun en disciplin; det er også et stærkt fællesskab, hvor vi støtter hinanden og udvikler os sammen, både personligt og kunstnerisk.

Vi deltager hvert år i konkurrencer og opvisninger i foråret, hvor vores dansere får lov at vise deres kunnen frem og mærke suset på gulvet. Derudover tager vi løbende til inspirerende workshops både ude af huset og på skolen, hvor vi møder dygtige dansere fra andre efterskoler og udvikler vores færdigheder yderligere.

Lyder det som noget for dig?

Bliv elev på Skyum Idrætsefterskole!

Mød vores
danselærer

Liva Holmboe

Ansat siden 2025
Dans
Fællesgymnastik
Kontaktlærer

Mettemarie Jessen

Ansat siden 2025
Dans
Fællesgymnastik
Kontaktlærer

OFTE
STILLEDE
SPØRGSMÅL

Skal man have danset før for at være på danselinjen?

Ud fra hvordan linjefaget er bygget op, bør man have stiftet bekendtskab med enten dans eller rytme før man starter. Linjefaget er for alle, men skal du kunne følge med, kræver det en grundlæggende forståelse for dans – så bliver det nemmere for dig!

Er der opvisninger og konkurrencer, og deltager alle i dem?

Ja, vi deltager i både opvisninger og konkurrencer, hvor alle elever får mulighed for at komme på gulvet.

Danser drenge og piger sammen?

Ja, drenge og piger træner og danser sammen – vi har altid fokus på det gode fællesskab.

Skal man være i god form for at være på danselinjen?

JA! For ellers kommer du på overarbejde. Dans er blot en procentdel af den fysiske belastning du møder på skolen. Gymnastik og valgfag er med til at trække dit ugentlige timetal med fysisk aktivitet op over 10 timer.

Kan man danse både på efterskolen og i sin egen danseskole?

Ja, det kan man sagtens. Vi opfordrer til, at du holder kontakten med din danseskole og supplerer med træningen på Skyum.