Boglig undervisning

Obligatoriske fag

Når du tager 10. klasse på Skyum Idrætsefterskole, skal du have dansk, matematik, engelsk og medborgerskab. I matematik og engelsk har vi niveaudelte klasser, så vi bedre kan tilbyde den rigtige undervisning til den enkelte elev.
Medborgerskab er et “Skyum-fag”, hvor vi især snakker oplysning og dannelse samt tager udgangspunkt i mennesket.

Projektorienteret eller klassisk 10. klasse

Fra skoleåret 23/24 benytter vi os af en ny faglig model. Fra årsskiftet skal eleverne vælge en retning, hvor man enten vælger den klassiske 10. klasses løsning med eksamener i maj/juni eller man har mulighed for at prøve en projektorienteret vej, hvor man i stedet arbejder med tilrettelæggelse og eksekvering af konkrete projekter hen mod skoleårets afslutning.

Ordblindhed

På Skyum tror vi på, at ordblindhed er en udfordring, ikke en hindring! For mange unge kan det at være ordblind resultere i dårligt selvværd. Derfor har vi ikke alene fokus på det faglige aspekt, men også på den sociale og personlige udvikling. Skyum Idrætsefterskole er derfor en ordblinde-venlig efterskole, hvor vi kan støtte de elever, som har brug for det, i den daglige undervisning.

Boglige valgfag

Tysk og fysik/kemi er boglige valgfag på Skyum. De ligger i samme blok, og du kan derfor kun vælge et af de ovenstående fag.

Lærerne

Du kan finde de boglige lærere her.