Efterskolernes Dag
Søndag d. 27/9 13.00-17.00
Hvad er Efterskolernes Dag?
Efterskolernes Dag er en landsdækkende, årlig besøgsdag, hvor efterskoler i hele Danmark inviterer indenfor til åbent hus. Dagen giver kommende elever og forældre mulighed for at: opleve hverdagen på en efterskole, mærke stemningen og fællesskabet, få personlig vejledning om efterskoleophold, se faciliteter og undervisningsrammer og stille spørgsmål til både lærere og nuværende elever.
For de fleste er Efterskolernes Dag et afgørende skridt i valget af den rette efterskole – så derfor håber vi på at se netop dig den sidste søndag i september!
Oplev Skyum Idrætsefterskole
På Efterskolernes Dag 2026 byder vi dig velkommen til en levende og nærværende oplevelse på Skyum. Det er en dag, hvor vi står klar til at tage imod dig som mulighed kommende elev og kommende efterskoleforældre.
Vores lærere og elever vil vise dig rundt og fortælle åbent om både hverdag, undervisning og fællesskab.
På dagen kan du bl.a. opleve:
- Personlig rundvisning rundt på skolen
- Mulighed for at snakke med lærere og ledelse omkring skolens hverdag og værdier
- Mød eleverne og hør deres oplevelser med efterskolelivet
- Præsentation af vores linjefag:
- Info om økonomi, vores kontor står klar til at fortælle mere om støtte og økonomi
Dagen kræver ikke tilmelding – du kigger bare forbi mellem 13.00 og 17.00 – vi glæder os SÅ meget til at se dig på Skyum!
Rundvisningsdage som alternativ
Måske du har planer om at besøge andre efterskoler denne søndag. Skulle det glippe at vende forbi Skyum – så husk at vi også har rundvisningsdage på skolen løbende, hvor vi ligeledes vil sikre at du får en god oplevelse på skolen.
Du finder vores rundvisningsdage her.
(siden opdateres løbende med nye datoer)
