Velkommen til Lærke og Julie!

Fra d. 1/8 er Lærke og Julie nye ansigter på Skyum, hvor de skal stå i spidsen for danselinjen og indgå i vores gymnastikteam.


Lærke fortæller om sig selv:
“Halløj, mit navn er Lærke. Jeg har forinden sommerferien afsluttet min kandidat i Idræt på Aalborg Universitet, hvor jeg har udforsket kroppens mange muligheder og funktioner. Jeg har en lang baggrund indenfor gymnastikkens mange facetter og jeg elsker at nørde i de små detaljer og fyre den maks af indenfor både spring- og rytmisk gymnastik. Når ikke der skal være fuld fart på i idrætsfaciliteterne vil jeg desuden også være at finde i matematiklokalet.
Jeg glæder mig super meget til at få skudt efterskoleåret igang og dyrke fællesskabet, så vi sammen kan nyde det fedeste efterskoleår, og så glæder jeg mig selvfølgelig ekstra meget til, at vi skal ud og vise vores store opvisning frem.”


Julie fortæller om sig selv:
“Dav jeg er Julie
Jeg har selv været efterskoleelev i 2 år, og derfor glæder jeg mig til at give Skyum Idrætsefterskole et kanon fedt år, som de aldrig glemmer! Jeg ser frem til at skulle undervise i gymnastik og dans samt dygtiggøre og udvikle eleverne både fysisk og mentalt.
Selv har jeg gået på diverse rephold, elitehold og dansehold”


Velkommen til jer begge to – vi glæder os til samarbejdet!

Lærke Bengaard (t.v.) og Julie Svendsen (t.h.)