Ture og lejrskoler » Skyum Idrætsefterskole
kontoret@skyum.dk + 45 97 93 68 88

På Skyum har vi flere ture om året:

“Blå tur” – i 1,5 dae vandrer vi i k-grupper i Nationalpark Thy. Vi overnatter i shelters og bivuak lavet af presenninger – og vi laver mad over bål. Ure og mobiltelefoner lader vi ligge derhjemme – og når vi kommer hjem kender du garanteret dine kammerater meget bedre end før! Turen ligger normalt i den første uge.

Tjekkiet – i slut august/start september rejser vi en uge til Tjekket, hvor du vil opleve en anden europæisk kultur. På turen bor vi et sted, hvor du får mulighed for at prøve nye udfordringer. Du bliver for eksempel udfordret gennem forskellige adventure-aktiviteter. Den sidste dag tager vi til Prag og leger turister og ser turistattraktioner.

Skitur – i januar tager vi til Hemsedal i Norge for at stå på ski. På turen dyrker vi fællesskabet og nye venskaber og vi er aktive fra morgen til aften på løjperne. Vi rejser i bus og står på alpinski i fire dage – og aftenski tre dage. Alle nybegyndere får undervisning og alle grupper får undervisning på det niveau, man er. Vi bor i pige- og drengehytter med nogle, man ikke normalt bor med, og vi laver selv mad i hytterne.